Blogger Widget

mandag den 4. august 2014

”Emile Zola, I Think I Should Have Told You…”


Hvor mange orkestre kender du fra fodbold- og universitetsbyen Leicester i East Midlands i England? Ingen var min første tanke. Men så dukkede der alligevel et par stykker op. Det allerførste var skønne Cornershop, 70’er revival-fænomenet Showaddywaddy kommer også fra byen, ligesom 80’er grupperne Gaye Bykers On Acid og Diesel Park West gør. Af nyere bands kender jeg vist kun Kasabian. Det er dog blot af navn. På stående fod kan jeg ikke huske et eneste nummer med dem. Før min uvidenhed for alvor løber af med mig, vil jeg også gerne nævne do-it-yourself postpunk-ensemblet The Deep Freeze Mice, som var den fundamentale årsag til, at jeg kom til at tænke på Leicester.

The Deep Freeze Mice blev dannet i 1979, og nåede i deres ti-årige levetid at udgive ti plader. Alle på deres eget selskab, de tidligste på Mole Embalming Records, senere på Cordelia Records. At kalde dem postpunk er nok for meget sagt. På den anden side, Television Personalities og Half Man Half Biscuit går under samme etikette, og det er mest af alt disse orkestre, jeg tænker på, når jeg hører The Deep Freeze Mice. Det vil altså sige, småskæv, skør popmusik med irrationelle og surrealistiske tekster. Som eksempelvis ‘Teenage Head In My Refrigerator’ eller ‘Emile Zola’:



Ingen kommentarer: